I 2014 havde vi en ganske særlig begravelse i Johannes Døbers Kirke. Min beretning om det på facebook gik viralt og endte i Kristeligt Dagblad

…saa vi til hjemmet
haste i Himlens frydesal!

Allerede mens jeg spiller forspil til ’I østen stiger’,
nærmer den krumbøjede grønlænder sig kisten med sin lille urtepose …

Kommunal bisættelse. Den hjemløse P har forladt sin faste
ølbænk for at rejse til et forhåbentlig bedre og bekvemmere udskænkningssted.
Familien har fralagt sig ethvert ansvar, men næsten 40 af de husvilde venner
fra byens pladser er dukket op for at tage afsked. Sjældent har jeg set så
mange Hus Forbi-jakker samlet. Der er ægte sorg, guldbajerdåser og Rød Aalborg
i halv abe-størrelse i store mængder på kirkebænkene. Grønlænderne sætter sig
på gulvet til højre for kisten. Inden vi går i gang, er flere oppe for at banke
på kistelåget, for ’vi ska sgu da lige høre om han er der’. Men de sidder
fredeligt, mens jeg spiller C-durpræludiet fra Das Wohltemperierte Klavier I på
flyglet og præsten siger velkommen (’Tak skal du ha’) og annoncerer første
salme.

Da vi når til ’Et glimt fra Paradisets Kyst, hvor livets
abbild gror’, begynder den lille grønlænder gavmildt at strø fint skåret hashish
ud over kisten.

Under muntre tilråb af ’Ja, han var sgu en fin fyr’ og ’Du
er sgu go nok, dameprast’ taler præsten afslappet og humant om afskeden med P,
som var et venligt, hjælpsomt menneske, der kunne tale med alle.

Så trykker jeg på ghettoblasteren, der spiller Kim Larsens
’Skibet hedder Christianshavns Kanal’, en medrivende, sørgmunter sang, som P har
holdt meget af.

En mand på forreste række med skævtsiddende briller, et
svindende blåt øje og håndledet i bind går frem. Han slår ud med armene, så
hans dåsebajer sprøjter til alle sider, mens han opildner forsamlingen til at
rejse sig og synge med. Mens de sørgende rocker og kvæder af karsken bælg og
grønlænderne danser, hælder han øl ud over kistens blomsterdekoration i korsets
tegn. En skægget, tandløs halvrockertype i lædervest på anden række følger hans
eksempel, hvorefter den første mand gir P et par ekstra skvæt. Oasisen under
blomsterne suger taknemmeligt de gyldne dråber til sig.

Der lyder tilfreds sukken, da sangen er forbi, og under
afsyngelsen af ’Til himlene rækker’ er der varme omfavnelser på kryds og tværs.
Bortset fra enkelte fnis og tilråb er der andægtig tavshed under
jordpåkastelsen, de fleste mumler med på Fadervor, og da præsten har lyst velsignelsen,
siger alle højtideligt og dybttonigt amen, mens de slår korsets tegn foran sig
med øllerne.

Vi tiltror ikke forsamlingen at bære kisten ned af
kirketrappen, men de skubber katafalken smukt ud i elevatoren, mens jeg giver
min til dato mest salonagtige klaverudgave af ’Om lidt bli’r det stille’. Har
ikke studeret ’Nonnens Bøn’ på universitetet for ingenting!

Ved rustvognen ser bedemanden mistrøstigt til, mens
forsamlingen stænker mere øl på den hjemløse P, der nu drager mod de evige
boliger via et pit stop i en etværelses med skruelåg

Se teksten i Kristeligt Dagblad
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/billeder-fra-begravelsen-af-en-hjeml%C3%B8s